Casino

En af mine absolut yndlingsfilm er “Casino” af Martin Scorsese. Den fik slet ikke den kredit, den burde have, ved Oscaruddelingen i 1996. Kun en enkelt nominering til Sharon Stone blev det til.

Robert De Niro spiller Sam “Ace” Rothstein, der har fingeren på pulsen med alt, der vedrører spil. Uanset hvilken sportsgren kan han forudsige vinderen ved at gøre sin research.

Derfor sender mafiaen ham til Las Vegas for at styre deres casino, som han gør med stor hård hånd og øje for alt.

En dag for han øje for Ginger, spillet af Sharon Stone. Hun er en luksus pige, fuldstændig afhængig af penge og sin alfons, spillet af James Woods.

Ginger forstår Las Vegas, hvor det i den grad handler om at tage sig af andre. Penge bytter hænder og tjenester går den anden vej.

Sam ønsker sig et stabilt familieliv og et barn. Ginger ønsker blot flere penge. Men hun går med til at blive gift, dog først efter hun har fået barnet.

Mafiaen skummer fløden på casinoet og så ankommer Sams barndomsven, Nicky Santoro. Han har en plan, og den er ikke helt den samme som Sams.

Og med Ginger i midten og mafiaen bagved, så går det helt galt.

Hvorfor “Casino”?

Filmen har det hele. Der er masser af mafia, som jeg elsker, og så er samspillet mellem de tre; Sam, Nicky og Ginger fantastisk.

Jeg synes, det er imponerende at se, hvordan Sam formår at være tro mod ham selv, mens alle omkring ham skifter loyalitet, som passer ind i deres spil.

Så er du til mafia, gangster, Las Vegas og Martin Scorsese, så skal du helt klart se denne film. Det er efter min mening en af de bedste film, han har lavet.

Manuskriptet har han lavet sammen med Nicholas Pileggi, der også var med til at skrive manuskriptet til “Goodfellas”.

Udover Robert De Niro, Joe Pesci, Sharon Stone, James Woods er blandt andet også Frank Vincent, Kevin Pollak, Pasquale Cajano, John Bloom og Bill Allison.

Du kan se “Casino” på HBO Max.

Jeg giver den

NB: Der tages forbehold for, at streamingtjenesterne ændrer filmudbud.

Test din viden om Matador!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så modtager du et link til quizzen i din velkomstmail. Du kan altid afmelde dig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *