Gaslit

Ordet gaslightning stammer fra filmen “Gaslight” fra 1944 med Ingrid Bergman. Hvis en person bruger gaslightning overfor dig, vil personen forsøge at skabe tvivl om din egen dømmekraft, mavefornemmelse, intuition og din virkelighedsfornemmelse. Det foregår næsten helt uden, du lægger mærke til det. Præcis dette skete for Martha Mitchell i serien “Gaslit”.

Julia Roberts og Sean Penn spiller ægteparret Martha og John Mitchell i “Gaslit”. John Mitchell var Richard Nixons kampagneleder under præsidentvalgkampen i 1968 og justistminister fra 1969 til 1972, hvor han måtte træde tilbage.

Han var gift med Martha Mitchell, der yndede at ringe til journalister midt om natten for at fortælle dem, det seneste sladder, som hun havde hørt fra sin mand. Det var også hende, der som den første afslørede Præsident Nixon i Watergatesagen.

Ægteparret Michell havde et stormombrust forhold, der skiftede mellem romantisk og voldeligt. Det blev rigtig tydeligt, da John blev involveret i Watergate skandalen.

Watergate er et bygningskompleks i Washington D.C. hvor Demokraternes Nationalkomité havde sit hovedkvarter. Der blev orkestreret en overvågning af hovedkvarteret, der endte med et indbrud. Deraf navnet.

Da indbruddet blev kendt i offentligheden, var Martha Mitchell den første til at sige, at det var Nixon selv, der stod bag. Og hun var ikke bange for at fortælle det til alle og enhver. Derfor ville folkene bag, der også inkluderede hendes mand, få hende til at tie stille.

Under en ferietur til Californien blev hun holdt indespærret, bedøvet og udsat for voldeligt overgreb for at undgå, hun fortalte mere om sine teorier. Martha mistede sin troværdighed og blev fremstillet som en kvinde med alkoholproblemer.

Det satte i sidste ende hendes ægteskab i fare.

Hvorfor “Gaslit”?

Julia Roberts er fantastisk i rollen som Martha Mitchel, og Sean Penn er sminket til ukendelighed som John Mitchell. De har et sublimt samspil, og jeg bliver lige så forelsket i Martha som det meste af omverden er, før hun begynder på hendes teorier.

Jeg synes, du skal se serien, for det er en glemt historie midt i Watergate skandalen. Men nu er Martha Mitchells historie blevet gravet frem, og så skal den også høres.

Hun fik efterfølgende også en effekt opkaldt efter sig. Martha Mitchell-effekten.

Udover Julia Roberts og Sean Penn ses blandt andet også Dan Stevens, Betty Gilpin, Shea Whigham og Darby Camp.

Du kan se “Gaslit” på Viaplay.

Jeg giver den

NB: Der tages forbehold for, at streamingtjenesten ændrer filmudbud.

Test din viden om Matador!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så modtager du et link til quizzen i din velkomstmail. Du kan altid afmelde dig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.