Skadestuen

I “Skadestuen” fra 1994 og mange år frem følger man læger og sygeplejersker på County General Hospital. Man følger især lægen Dr. Green, spillet af Anthony Edwards – som du måske husker som Goose i Top Gun. Både hans privatliv og lægelige gerninger er under lup og især den lange flirt med Dr. Lewis, spillet af Sherry Stringfield.

Man følger også den pigeglade Dr. Ross, som gjorde en vis Hr George Clooney berømt. Han har en lang flirt kørende med sygeplejersken Carol, spillet af Julianna Margulies.

Og så er den unge lægestuderende John Carter, spillet af Noah Wyle, der vokser op for øjnene af os og bliver en fantastisk dygtig læge.

En masse drama og en masse kærlighed. Der er rigtig mange skuespillere, der har været forbi serien i dens mange årige levetid. Nogle inden de blev “kendte”, andre mens de var kendte i en film eller serie.

Der er tilpas med drama på hospitalet, mens man også følger få hovedpersoners privatliv. Og de skifter for hver sæson, som også skuespillerne bliver udskiftet.

En helt igennem fantastisk lægeserie.

Hvorfor “Skadestuen”?

Jeg elsker “Skadestuen”, fordi den lagde 90’erne ned sammen med Melrose Place og Beverly Hills. Én gang i ugen sad jeg klistret til skærmen for at se det nyeste afsnit af serien.

Når en serie kører i lang tid, så hænder det, at nogle af hovedrolleindehaverne ikke længere ønsker at være med. Så bliver de enten skrevet ud, så de kan komme tilbage eller de dør. Den sidste trækker tænder ud. Og gør rigtig ondt. Men slutningen på hele serien er perfekt og runder så fint hele serien af.

Du skal absolut ikke snyde dig selv for denne serie.

I rollerne ses blandt andet Anthony Edwards, George Clooney, Julianna Margulies, Sherry Stringfield, Noah Wyle, Eriq La Salle, Laura Innes, Maura Tierney, Parminder Nagra, Linda Cardellini, Gloria Reuben, John Stamos, Goran Visnjic, Alex Kingston, Maria Bello, Angela Bassett, Mekhi Phifer, David Lyons, Scott Grimes, Kellie Martin, Sally Field, Paul McCrane, Ming-Na Wen, Michael Michele, Erik Palladino.

Der er 15 sæsoner af “Skadestuen”, og du kan se hele serien på HBO Max.

Jeg giver den

NB: Der tages forbehold for, at streamingtjenesten ændrer filmudbud. (Foto: C More)

Test din viden om Matador!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så modtager du et link til quizzen i din velkomstmail. Du kan altid afmelde dig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.