The English

Det er længe siden, jeg har set en serie, der var smuk både i billeder og historie. Men det hele har “The English”.

Den aristokratiske englænder Lady Cornelia Locke, fantastisk spillet af Emily Blunt, der kommer til Amerika i 1890’erne for at finde sin søns morder.

Hun er frygtløs i sin søgen, men opdager hurtigt, at hun er udsat blot fordi, hun er kvinde. Overfald og tyveri sker ofte, men hun nægter at lade sig slå ud. Det er livsvigtigt for hende at finde morderen.

Den pensionerede pawnee-kavalerist, Eli Whipp, der bliver spillet af Chaske Spencer vil gøre krav på sin fødselsret og efter deres skæbner krydser hinanden, vælger de at slå følge nordpå gennem Midtvesten, hvor farerne lurer overalt.

Meget kan ske i det vilde vesten, og det gør der også for Cornelia og Eli. Konstant må de kæmpe, indtil de finder, hvad de søger.

Undervejs kommer de også tættere på hinanden og begynder forsigtigt at dele deres fortid.

Det hele godt krydret med den storslåede og smukke natur.

Hvorfor “The English”?

Det er en serie om kærlighed på så mange måder. Jeg græd som pisket i sidste afsnit.

Der er kun seks afsnit i serien, så der er “kød” på alle afsnit. Langsomt bliver historien trævlet igennem, og der kommer flere sandheder frem.

Jeg var nødt til at se hele serien i et hug, fordi den var så spændende. Og så kunne jeg virkelig ikke gætte det fulde plot. Historien blev mere og mere vanvittig, men da det hele så bliver fortalt i sidste afsnit, så runder det så smukt og kærligt hele historien af.

Serien er også i kategorien western med cowboys og indianer, men den er slet ikke klassisk i den forstand. Det er så smuk en fortælling om en kærlighed så stor.

Du skal virkelig gøre dig selv den tjeneste og se den.

Du kan se “The English” på Prime Video.

Jeg giver den

NB: Der tages forbehold for, at streamingtjenesten ændrer filmudbud.

Test din viden om Matador!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så modtager du et link til quizzen i din velkomstmail. Du kan altid afmelde dig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.