The Lost City

Bland en cocktail med Sandra Bullock, Channing Tatum og Brad Pitt, og du har “The Lost City”. Du har også en velsmagende og lækker cocktail.

Sandra Bullock er den triste forfatter, Loretta, der har mistet sin mand og også lidt lysten til at skrive. Da redaktøren rykker for bogen, sætter hun et punktum og siger færdig.

Til en boglancering kommer ind et styk lækker mand med langt blondt hår. Kvinder fra den lidt ældre årgang vil nok straks komme til at tænke på Fabio, og det er også helt sikker den reference, der er gået efter her.

Channing Tatum er “Fabio”, der er en karakter Lorettas bøger og også bruges som forsidemodel bøgerne. Det blonde hår er en paryk, og forsidemodellen har fået sit eget liv som lækker model. Kvinderne sukker efter ham. Faktisk er han mere populær end Loretta og hendes bøger. Rigtigt hedder han dog Alan.

Efter boglanceringen kidnappes Loretta og Alan vil straks redde hende. Hendes kidnapper er ingen ringere end Daniel Radcliffe, og han er overbevist om, at hendes bog er virkelig. Nu skal hun finde den skat, hun har skrevet om, som findes i den forsvundne by, som ingen ved, hvor er.

Pludselig er Loretta og Alan hovedpersoner i hendes egen roman, og her kommer Brad Pitt ind for at redde hende.

Hvorfor “The Lost City”?

Den er hylende morsom. Bullock og Tatum har en kemi og en ordudveksling, der giver vild mavepine. I løbet af filmen kommer der referencer til flere andre film. Jeg opgav dog at tælle, da jeg blev fanget af filmen eller faldt ned fra sofaen af grin.

Sandra Bullock er det kvindelige modsvar til Indiana Jones, og faktisk blev jeg i tvivl om handlingen ind i mellem. Var det virkelighed eller blot scener fra hendes bog?

Find selv ud af det ved at se “The Lost City”, så får du et godt grin og noget lækkert at se på samtidig.

Du kan se “The Lost City” på Skyshowtime.

Jeg giver den

NB: Der tages forbehold for, at streamingtjenesterne ændrer filmudbud.

Test din viden om Matador!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så modtager du et link til quizzen i din velkomstmail. Du kan altid afmelde dig igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *